Her er Neuers lønønsker til Bayern-forlængelse
Neuers kontrakt i Bayern München udløber i sommeren 2021, og han har høje lønkrav til en forlængelse.
Manuel Neuer er fyldt 34 år, og han er på vej ind i sin karrieres efterår, men står det til målmanden selv, så er han langt fra 40, fed og færdig.
Neuer skulle angiveligt forlange en kontraktforlængelse på fem år med Bayern og en årsløn omkring 150 millioner kroner, ifølge Bild.
Bayern München har allerede købt stortalentet, Alexander Nübel, i Schalke 04 til næste sæson, og spørgsmålet er, om Bayern er interesseret i at give Neuer, hvad han ønsker, når afløseren er på vej.