Fodbold nyheder

Milan-brasser til Benfica i byttehandel

Af Stefan Lindahl

AC Milan og Benfica er efter sigende i gang med at planlægge en opsigtsvækkende byttehandel.

Article image
Ritzau-Scanpix

Der er de seneste mange måneder blevet spået meget om Lucas Paquetás fremtid. Er brasilianeren utilpas i AC Milan? Savner han Brasilien? Skal han til Paris Saint-Germain, hvor den sportsdirektør, som hentede ham til Milan, Leonardo, er ansat? Nu mener mediet Calciomercato, at de har svaret.

Mediet oplyser, at kilder tæt på det brasilianske stjernefrø, hvis potentiale slet ikke er blevet forløst i Milan, kan havne i portugisiske Benfica. Paquetá selv skulle være meget åben overfor idéen. Angiveligt skulle Benficas sportsdirektør Manuel Rui Costa, som selv er tidligere Milan-spiller, være kæmpe fan af midtbanespilleren. Efter sigende var den portugisiske klub med Rui Costa i spidsen med i kampen om hans underskrift, da han skiftede den brasilianske Serie A og Flamengo ud med fodbold på det europæiske kontinent i januar 2019.

Prisskiltet på brasilianeren skulle efter sigende være på 262 mio. kroner, hvilket er 16 mio. kroner mindre end det beløb, som Milan gav for ham i Flamengo. Det beløb menes af mediet at være urealistisk at betale for Benfica, hvorfor portugiserne vil indlemme den 20-årige defensive midtbanespiller Florentino Luis, som Milan i længere tid skulle have overvåget, i en mulig handel, hvor man bytter lige over.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik