LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Cassano: Ilicic slår Dybala 10-0

Antonio Cassano har langt højere tanker om Atalanta-stjernen Josip Ilicic end om Juventus-profilen Paulo Dybala.
Antonio Cassano lagde i 2018 støvlerne på hylden efter en imponerende karriere, som blandt andet bragte den nu 37-årige italiener til AS Roma, AC Milan, Inter og Real Madrid. Nu er den tidligere Serie A-profil blevet spurgt ind til de nuværende Serie A-angribere.

I den forbindelse blev det klart, at Cassano har høje tanker om Atalanta-angriberen Josip Ilicic, som ikke er forsidestof, fordi han spiller i Atalanta. Slovenerens præstationer fortjener dog ifølge Cassano mere opmærksomhed end eksempelvis Juventus-stjernen Paulo Dybala.

- Hvis Ilicic havde mødt Atalanta-træneren Gian Piero Gasperini for ti år siden, så kunne han være blevet en af de fem bedste spillere i verden, udtaler Antonio Cassano ifølge Goal.com.

- Han er ikke ophøjet i pressen, men det er kun fordi, han spiller for Atalanta.

- Hvis han havde spillet for Juventus i stedet for Dybala, så ville hele verden snakke om ham.

- Hvis vi ser på, hvad Dybala og Ilicic har præsteret i løbet af de seneste tre år, så vinder sloveneren 10-0.

32-årige Josip Ilicic står noteret for 38 mål og 23 assists i 83 Serie A-kampe, siden han skiftede til Atalanta i sommeren 2017. I samme periode har 26-årige Paulo Dybala scoret 44 mål og leveret 16 assists i 87 Serie A-kampe for Juventus.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder