LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Frederik T. Sørensen

Ruganis kæreste om graviditet: Det skulle have været lykkeligt

Juventus-forsvareren Daniele Rugani og kæresten venter deres første barn i kølvandet på, at de begge har været smittede med virus.
Italien er som bekendt et af de lande i verden, der har været hårdest ramt af den smitsomme COVID-19-coronavirus, hvilket blandt andet har resulteret i, at flere Serie A-spillere har fået sygdommen.

En af dem har været Juventus-forsvareren Daniele Rugani, og mens han selv har meldt ud, at han kommer sig fint, og at folk ikke skal være bange for hans situation, har bekymringerne været rettet mod hans kæreste, den 28-årige sportsjournalist Michela Persico.

Det er lige kommet frem, at Rugani og kæresten venter deres første barn - vel og mærke imens, at de begge har været smittet af COVID-19. I et interview til magasinet Chi, har Persico udtalt følgende:

- Jeg er gravid på fjerde måned. Så hvad sker der nu?

- Jeg kan ikke engang snakke om det, men vi kan kun vente og se. Jeg håber ikke, at virusen påvirker barnet. Lægerne har forsikret mig om, at det ikke skulle blive et problem, men sæt dig selv i mit sted - det er uendeligt skræmmende, udtaler den italienske landsholdsspillers kæreste til mediet og fortsætter:

- Daniele og jeg forberedte det rette tidspunkt at offentliggøre min graviditet, da han blev testet positiv. Det var meningen, at det skulle være et lykkeligt øjeblik. Jeg er sikker på, at vi nok skal komme på fode igen, slutter hun udtalelsen med.

Situationen i Italien er i disse dage ekstremt kritisk. Onsdag aften meddelte myndighederne, at 2978 mennesker indtil videre har mistet livet i landet, og dødstallet ser med nuværende stigning ud til at overgå Kinas.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder