Ross Jr. slog til
- men endte uden støvle.
– Jeg er sikker på, at min far kan se, at jeg har valgt rigtigt.
Sådan siger AaB-målscoreren Mathias Ross i dagens udgave af Ekstra Bladet, efter han i går scorede det første mål i 2-0-sejren over FCK i pokalturneringen. Mathias far – Martin – var en elegant højreback på håndboldbanen og spillede blandt andet i Aalborg KFUM og Århus-klubben VRI.
I forbindelse med scoringen tabte Mathias Ross støvlen, hvilket han ikke helt kan forklare hvorfor?
– Jeg aner ikke, hvad der skete, men støvlen røg af, da jeg landede, siger Ross, inden han slår fast:
– Det kunne ikke være skrevet bedre med målet…