Hobro - FC Midtjylland

Danmark: Superligaen
Hobro
DS ArenaFuld tid0-2Tilskuere: 2.071
FC Midtjylland A. Dreyer (55), R. Schwartz (68)
LineupReferat

’Plaffeministeren’ gjorde det…

Af Torsten Brix

Indskiftningen af Ronnie Schwartz blev afgørende!

Article image

Inden FCM hentede ’Plaffeministeren’, Ronnie Schwartz, havde de blot lavet 32 mål i efterårets 20 kampe, og i fredagens Superliga-kamp imod Hobro blev angriberen sendt ind i pausen, hvor stillingen var 0-0.

Den indskiftning blev en succes, for Schwartz afgjorde kampen. Først lagde han op til den hurtige Anders Dreyers føringsmål, inden rollerne blev byttet om, og Schwartz scorede til slutresultatet 2-0, som gør, at FCM er ti point foran FCK i toppen af Superligaen.

Før jul var FCM det hold i Superligaen, der kom til flest chancer, men fredag aften var ’Plaffeministeren’ med til at gøre FCM mere effektive. Inden forårssæsonen startede, sagde FCM-træner Brian Priske til Politiken:

- Egentlig synes jeg, at vi har haft okay med redskaber til at score flere mål. Jeg har været fortrøstningsfuld, fordi vi producerede chancer nok og havde masser af indlæg. Men nogle gange var det stolpe ud, og andre gange var det mindre god kvalitet fra vores side. Så det har vi prøvet at arbejde med – også på at gøre chancerne større. Det handler om at gøre tingene så simpelt og tydeligt som muligt for drengene. Vi prøver at skærpe deres beslutninger i forhold til afslutningerne og se på, om vi kan afslutte fra bedre vinkler, komme i bedre positioner, eller om der eventuelt står en anden spiller mere fri. Det er de beslutninger, der kan gøre forskellen på, om vi scorer eller ej.

Relaterede artikler

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik