La Liga-klub tæt på gratis koreaner
Tidligere Newcastle-midtbanespiller er tæt på La Liga-aftale.
Den sydkoreanske midtbanespiller Ki Sung-yeung står uden kontrakt, efter hans kontrakt med Newcastle United blev annulleret i januar.
Han var først rygtet en retur til FC Seoul i hjemlandet, men en handel blev ikke til noget alligevel. Tidligere i denne uge meldte mediet YTN så ud, at hans agent var i forhandlinger med Huesca fra den næstbedste spanske række.
Sydkoreanerens næste destination ser alligevel ikke ud til at blive et voldsomt skridt ned. Ifølge udtalelser fra hans egen agent, bliver det i stedet La Liga-klubben Mallorca, der bliver Sung-yeungs næste klub.
- Ki Sung-yeung tager i dag afsted for at underskrive en aftale med Mallorca, udtaler han til KBS News.
Ki nåede at spille halvanden sæson i Newcastle. Før det spillede han blandt andet under Michael Laudrup i Swansea City.