Messi-show i Barcelona-comeback
Det er efterhånden ikke noget nyt, at den lille troldmand Lionel Messi, leverer weekend efter weekend.
Barcelona tog i går aftes en tur til Estadio Benito Villamarín. Her mødte de et ellers velspillende Real Betis-mandskab, som både var foran 1-0 og 2-1. Men selvom Barcelona er bagud, har de altid den fordel, at de har verdens bedste fodboldspiller på holdet, nemlig Lionel Messi. For han skal hverken bruge specielt meget tid eller plads, til enten at komme fri, eller spille sine medspillere fri.
I går valgte han at spille sine medspillere fri. Messi leverede nemlig assisten til alle Barcelonas tre mål. Barcelona vandt dermed kampen 3-2, i en kamp hvor begge hold også så rødt. Nabil Fekir fra Real Betis, leverede en sen tackling og derefter brokkede han sig til sit andet gule kort inden for få sekunder. Også Barcelonas forsvarsspiller Clément Lenglet fik rødt kort, efter han fik sit andet gule kort i kampen, efter 79 minutters spil.
Dermed fik Barcelonas nye træner, Quique Setién, sin hævn over sin gamle klub, Real Betis, efter han forlod trænerposten hos Sevilla-klubben før denne sæson.