LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Tobias Mølgaard Sørensen

Norsk komet på vej til Premier League-oprykkere

Sheffield United har genåbnet forhandlingerne med belgiske Genk for at kunne tilføje den norske midtbanespiller Sander Berge.
Begge parter mødte hinanden for et par dage siden for at gennemgå detaljerne om et januarskifte for den unge nordmand, der var tæt på skiftet i sommeren, men han afviste tilbuddet for at udvikle sig mere i Belgien.

Spilleren har et år tilbage af sin kontrakt med den belgiske klub, og det antages, at Genk forhandler knap 150 millioner for den hårdtarbejdende midtbanespiller. West Ham og Burnley har tidligere fulgt den 21-årige, der spillede en vigtig rolle i Genk i sidste sæson, hvor de vandt ligatitlen.

Sander Berge har optrådt på førsteholdet mere end 100 gange, siden han kom til klubben i 2017, og han har dermed også spillet 20 kampe for det norske landshold.

Han afviste et skifte til Premier League i sommer, men nu virker det til, at han er klar til det næste skridt i sin karriere. Sheffield United imponerer i den engelske liga, og det har tiltalt Sander Berge, der ser flere muligheder i mandskabet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder