Barcelona og Chelsea i kapløb om den hurtigste forsvarer i Schweiz
Grasshoppers lynhurtige højreback, Allan Arigoni, er blevet en eftertragtet herre hos flere af de europæiske topklubber, og Barcelona presser hårdt på.
Ifølge det schweiziske sportsmedie BLICK, har Chelsea nu også fået øjnene op for den 21-årige back, selvom den catalanske storklub længe har fulgt det unge talents vej frem på den store scene.
Allan Arigoni har fået 15 kampe i denne sæson, og han bidrager blandt andet med sin hurtighed og sine indlæg, hvor det er blevet til fem assists. En repræsentant for Barcelona er rejst til Schweiz for at tale nærmere med Grasshopper om et muligt skifte.
Den schweiziske landsholdsspiller fik målt en tophastighed på 35,1 kilometer i timen flere gange i den indeværende sæson, og den topfart har gjort ham til den hurtigste forsvarsspiller i ligaen.
Farten minder om Achraf Hakimi, der er udlånt til Dortmund fra Real Madrid i denne sæson, og han siges at være den hurtigste i Bundesligaen.
Selvom Barcelona allerede har Nelson Semedo på deres højreside i forsvaret, så forventes det, at klubben gerne vil udvikle Allan Arigoni og se hans potentiale vokse.
Chelsea har også unge Reece James, der netop har underskrevet en ny fem-årig kontrakt med London-klubben. Derfor virker de stadig varme på at hente et alternativ til den position.