“De Røde Djævle” møder Premier League-slagterne
Formsvage Manchester United skal på en interessant opgave i næste runde af FA-Cuppen mod Tranmere, der i gårsdagens kamp slog Watford ud af pokalturneringen.
Selvom Tranmere ligger i den kedelige ende af Leauge One, der er den tredje bedste række i engelsk fodbold, så formåede de at spille 3-3 mod Watford i klubbernes første møde i den traditionsrige pokalturnering. I går aftes tog Tranmere imod Watford på deres hjemmebane i returopgøret, hvor de hev en 2-1-sejr i hus i kampens overtid.
Manchester United skal dermed en tur til Birkenhead i den nordvestlige del af England og møde et energifuldt mandskab, hvor tilskuerne også kan være med til at skabe problemer for et skidtkørende Premier League-mandskab. De må desuden undvære deres talisman Marcus Rashford i en længere periode, hvor andre profiler må vise vejen og finde et nyt niveau.
De formåede at spille sig videre ved at vinde 1-0 på Old Trafford mod Wolves, men siden er det blevet til to nederlag. Nederlaget til Liverpool havde de fleste set komme, men onsdagens nederlag til Burnley på 0-2 i Premier League bliver vanskeligere at rejse sig fra.
I sidste sæson besøgte Tottenham det lille stadion i Birkenhead, hvor de vandt overbevisende 7-0 over Tranmere, men der forventes et tættere opgør, når ”De Røde Djævle” lægger vejen forbi på søndag.