LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

England: Premier League
FT
2 - 2
(1 - 0)
Chelsea
Arsenal
Jorginho (28), Azpilicueta (84)
D. Luiz (26), Martinelli (63), Bellerín (87)
Tobias Mølgaard Sørensen

Luiz så rødt i gensynet med "Broen"

"The Blues" kunne ikke udnytte de mange chancer og fordele i kampens hede, og de måtte dermed dele point med gæsterne fra den nordlige del af London i et underholdende derby.
Der var dømt derby-stemning på Stamford Bridge, hvor Chelsea bød bysbørnene fra Arsenal op til dans. Hjemmeholdet kom bedst i gang med kampen, og de fik flere chancer i første halvleg på deres hjørnespark.

Kampen begyndte at miste sin gnist og energi i midten af halvlegen, og det var en søvnig Mustafi, som sendte en håbløs bold tilbage til Leno i Arsenal-målet. Bolden havde ingen fart, og Chelseas Abraham opsnappede bolden og driblede forbi den tyske keeper. Inden den engelske angriber kunne banke kuglen i nettet kom Luiz flyvende og begik straffespark. Luiz’ gensyn med Stamford Bridge sluttede efter den aktion, da kampens dommer hev det røde kort frem, og dermed skulle “The Gunners” færdiggøre kampen i undertal. Jorginho tog sig af straffesparket, og han sendte den sikkert forbi Leno i gæsternes mål, og jublen brød ud på tribunerne.

Arsenal-bænken var tæt på at sende en ny forsvarsspiller på banen i halvlegens døende minutter, men den beslutning bremsede de, da gæsterne spillede god fodbold og pressede “The Blues”. Dog fik de aldrig udbytte af de mange indlæg, og dommeren blæste til pause.

Opgaven blev ikke lettere for hjemmeholdet i anden halvleg, og Arsenal fortsatte med at presse på og spille sig forbi deres direkte modstander. De lod sig ikke mærke, at de var i undertal.

Chelsea blev straffet på et kontraangreb, hvor brasilianske Martinelli drev bolden frem for gæsterne, og chancen blev endnu større, da Kanté snublede på midten af banen. Dermed var der helt åbent for Arsenal-spilleren, der løb ned og udplacerede Kepa i målet. Pludselig var “The Gunners” tilbage i opgøret...

Kaptajn Azpilicueta viste vejen for “The Blues” i slutningen, hvor han kom forbi sine modstandere på et hjørnespark og prikkede sit hold tættere på sejren. Leno kunne ikke nå at reagere inde på den hvide kridtstreg. Kaptajn Bellerin ville også på måltavlen, og han bragte balance i regnskabet, da han trykkede på kassen fra kanten af feltet. Kepa burde have gjort mere ved afslutningen.

Dommeren fløjtede af kort tid efter denne dramatiske afslutning, og begge hold kunne gå fra banen og være tilfredse med pointdelingen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder