LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Christian Bang Jensen

Officielt: Quique Setién - ny træner i FC Barcelona

Det er nu officielt. På FC Barcelonas officielle twitterprofil, skriver man mandag aften, at Quique Setién er træner for FC Barcelona.
Når Ernesto Valverde og Quique Setién står op tirsdag morgen, er begges liv forevigt forandret. Førstnævnte er blevet fyret i en af verdens største fodboldklubber, mens sidstnævnte vil indtage tronen i selvsamme klub.

Mandag aften skrev den Barcelona-baserede avis Mundo Deportivo på sin hjemmeside, at Quique Setién var blevet udvalgt som ny træner for "Blaugrana." Det skete efter et bestyrelsesmøde mandag eftermiddag på Camp Nou, hvor præsident Josep Maria Bartomeu og sportsdirektør Eric Abidal var med. Her blev den nye trænerprofil diskuteret, og valget faldt altså på Quique Setién.

Og sent mandag aften blev det så officielt. På FC Barcelonas twitterprofil skrev klubben, at man var nået til enighed med Ernesto Valverde om at opsige kontrakten.

- Aftale mellem FC Barcelona og Ernesto Valverde om at afslutte hans kontrakten som manager for førsteholdet. Tak for alt, Ernesto. Held og lykke i fremtiden, skrev FC Barcelona mandag klokken 23:15.




Tre minutter senere kunne man byde "Benvingut" til Quique Setién.

- Sidste nyt. Quique Setién er ny træner for FC Barcelona. Velkommen!, lød den kortfattede besked på Twitter.




Quique Setién stod seneste i spidsen for Real Betis, hvor han blev opsagt i maj 2019 og siden ikke har haft et job. Han er erklæret "cruyfista," og derfor passer han perfekt til den spillestil som Barca er kendt for. Dertil er han den seneste træner, som har vundet som modstander på Camp Nou. Det skete i 11. november 2018, og det er samtidig det eneste hjemmebanenederlag Ernesto Valverde havde i sin tid hos "Blaugrana."

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder