Atletico Madrid ønsker at forstærke angrebet
Det spanske medie AS skriver, at Atletico Madrid øjner flere angrebsforstrækinger i dette januar-vindue.
Atletico Madrid har i denne sæson haft problemer med at lave mål, og Madrid-klubben har ikke præsteret mere end 20 scoringer i 18 La Liga-kampe i denne sæson. På trods af de få mål Atletico Madrid har formået at lave i denne sæson, er klubben alligevel med i toppen af det bedste spanske selskab, og klubben øjner stadig potentielt set et mesterskab i denne sæson. Hvis dette skal blive tilfældet for den traditionsrige spanske klub, er det dog nødvendigt, at klubben forbedrer det offensive niveau, så mål-gennemsnittet ikke fortsætter med at være så lavt, som det er tilfældet i øjeblikket.
Ikke nok med, at Atletico Madrid har problemer med at score mål, så er deres stjerneangriber Diego Costa ude med en skade, der formentlig holder ham ude af stand til at indtage grønsværen frem til midten af februar. Atletico Madrid ønsker at forstærke sig i dette vindue, så udbuddet af angribere bliver større.
Det spanske medie AS meddeler, at Atletico Madrid især jagter to angribere fra Serie A. Den polske angriber Krsyszstof Piatek fra AC Milan skulle være den ene angriber som Madrid-klubben efterspørger, mens Torino-angriberen Andrea Belotti skulle være den anden angriber, som Atletico Madrid ønsker at tilføje holdet.
Om Atletico Madrid finder mere vej til netmaskerne i den sidste del af sæsonen må tiden vise, men i aften kommer den første prøve, når Atletico Madrid klokken 18.30 hjemme tager imod niendepladsen fra Levante. Denne kamp kan overværes på den spritnye kanal TV2 Sport X.