Fodbold nyheder

Rooney:
Har stadig niveauet til Premier League

Af Obaida El-Itr

Wayne Rooney har stadig kvalitet til at begå sig i Premier League. Det mener hovedpersonen selv.

Article image

Den tidligere Manchester United-angriber Wayne Rooney tiltræder i Championship-klubben Derby County i en rolle som spillende træner. Rooney skal som træner både arbejde med førsteholdet og akademiet. Selvom den engelske angriber efterhånden er blevet 34 år, har han ikke glemt, hvor målet står.

Rooney kommer til Derby fra MLS-klubben DC United, hvor han i 31 kampe har scoret 13 mål og lavet 8 assists. Den kommende Derby-spiller mener, at han stadig har Premier League-kvalitet.

- Jeg følte stadig jeg kunne gøre det (spille i Premier League), da jeg var i Everton, men andre mennesker havde anderledes meninger. Mit mål er at få Derby tilbage i Premier League og forhåbentlig selv spille en rolle, siger Rooney til Sky Sports.

- Ryan Giggs kunne spille, indtil han nåede slutningen af 30’erne og Garet Barry har sagt, at han håber på at spille Premier League, når han er 40 år.

- Det er vigtigt at forstå fodbold. Det handler ikke kun om at sprinte rundt, men mere om at bruge hovedet, hvilket folk tit glemmer, fordi man ikke længere scorer så mange mål. Jeg kan stadig klare mig i Premier League med det rigtige hold omkring mig.

Mere om Wayne Rooney

Mere om DC United

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik