Tottenham-spiller om Mourinho: Han vil skaffe os trofæer
Lucas Moura roser Jose Mourinho, som han mener vil føre Tottenham til titler.
Jose Mourinho overtog managersædet i Tottenham, efter Mauricio Pochettino blev fyret i november. Argentinere førte London-klubben til Champions League-finalen sidste år, men formåedeikke at vinde et trofæ i sine fem og et halvt år i klubben.
Derfor er Tottenhams seneste titel fra 2008, hvor klubben vandt ligacuppen, ifølge offensivprofilen Lucas Moura, vil der dog snart blive sat en stopper for tørken.
Brasilianeren mener nemlig, at Jose Mourinho er den rette mand til at føre Tottenham til sølvtøj.
- Alle er glade for at arbejde med ham. Han har et stort navn og har en stor påvirkning på alle. Alle kender hans karriere og ved, hvor god han er, for han har vundet trofæer i alle klubber, han har arbejdet i.
- Vi har en stor mulighed for at lære fra ham, og vi har alt, hvad vi har brug for – en virkelig god træner, der har en masse erfaring at bidrage med. Jeg tror virkelig, vi kan vinde et trofæ nu.
- Alle trænere har en forskellig mentalitet. Han snakker hele tiden med os og forsøger at give os den mentalitet, at vi er stærke, at vi er en stor klub og at vi er vindere, siger Lucas Moura ifølge goal.com.