LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Christian Bang Jensen

L'Equipe: Knas i forholdet mellem PSG og Mbappé

Den franske avis ”L'Equipe” rapporterer, at Kylian Mbappé ikke er tilfreds med den måde han bliver behandlet af Paris Saint-Germain og manager Thomas Tuchel.
Kylian Mbappé har taget en del overskrifter i Paris’ aviser de seneste dage. Angriberen er involveret i, hvad den franske avis L'Equipe” beskriver som en anspændt situation med Thomas Tuchel, da den tyske manager i weekenden lod stjerneangriberen skiftet ud i det 91. minut i kampen mod Montpellier, hvor Paris Saint-Germain var foran og vandt kampen 3-1.

Også tidligere har der været knas i forholdet mellem spiller og manager. Ifølge L'Equipe stillede det franske stortalent spørgsmålstegn ved sin betydning hos Paris Saint-Germain, da han til en kamp mod Marseille i sidste sæson startede på bænken. Thomas Tuchels svar var, at spilleren kom for sent til et taktikmøde før kampen. Men Kylian Mbappé mener ikke, at det er der, hvor problemet ligger. Den lynhurtige angriber mener ikke, at han bliver behandlet på samme måde som Paris Saint-Germain anden helt store stjerne, Neymar.

Den tyske manager har altid fastslået, at Neymar er den vigtigste fodboldspiller i sit Paris-projekt, og det er sådanne meldinger, som har fået Kylian Mbappé til at føle sig mindre betydningsfuld i Paris, hvilket også sætter spørgsmålstegn ved spillerens fremtid i Paris. Her har Real Madrid været meget interesseret i at skrive med det franske supertalent, og Kylian Mbappé har tidligere udtalt, at han gerne vil spille et sted, hvor han har mere ansvar. Enten i Paris eller et andet sted.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder