Storebror manglede skarpheden i deling med lillebror
AaB manglede den sidste skarphed i dagens nordjyske derby mod Hobro.
Søndagens sene kamp stod mellem de to nordjyske klubber AaB og Hobro. Denne kamp er tidligere blevet omtalt som værende storebroreren mod lillebroreren efter, at lillebror Hobro noget sensationelt i 2014 gjorde sin indtræden i den bedste danske række. Cirka 55 kilometer adskiller storbyen Aalborg og den lille by Hobro, og der var derfor lagt op til et nordjysk derby hertil aften på Aalborg Portland Park.
AaB skulle jagte vitale point til top-6-striden, mens Hobro skulle bruge livsnødvendige point i Superligaens absolutte bund.
Kampens første chance faldt til Hobro-angriberen Imed Louati, der efter tre minutter kom frem til en stor mulighed. Desværre for Hobro, diskede Aab´s målmand Jacob Rinne op med en klasse redning, og afværgede en chokstart i at indtræffe. I hvert fald for et øjeblik. Minuttet efter kom "lillebror" i front, da AaB-midtstopperen Rasmus Thelander headeede bolden i eget net efter et hjørnespark. 1-0 til gæsterne.
4 minutter efter bragte AaB´s hollandske angriber, Tom van Weert balance i regnskabet. Det skete efter, at Patrick Olsen fra venstrekanten sendte et indlæg ind mod den hollandske forward, og den hollandske fanfavorit sparkede sikkert bolden i kassen.1-1 i Aalborg.
AaB var holdet der var mest i boldbesiddelse i første halvleg, men nordjyderne havde til tider problemer med at skabe chancer, da Hobro-forsvaret som så ofte før stod vældig godt organiseret. Hobro prøvede i første halvleg at spille deres chance, og så snart AaB mistede bolden forsøgte Hobro at blive farlige. Louati blev efter 19 minutter sendt i dybden igen, men tuneserens førsteberøring svigtede, og den efterfølgende afslutning blev derfor præget af manglende kvalitet.
AaB fortsatte første halvleg i overvejende boldbesiddelse, og nordjyderne kom dog også frem til flere chancer, men foran kom "storebror" aldrig i de første 45 minutter, og begge mandskaber kunne dermed gå til pause med resultatet 1-1.
I anden halvleg virkede det umiddelbart til, at Hobros kræfter brød op. Sensationsklubben var sjældent i boldbesiddelse i anden halvleg, og AaB havde et hav af optræk til store chancer. Desværre for storbyklubben, manglede den sidste skarphed i især indlæggene, og frustrationen begyndte at indtræffe på tribunerne over den manglende sidste skarphed. "Lillebror" kom stort set ikke frem til nogen chancer i anden halvleg, og hele anden halvleg var en stor overlevelse for underdoggen.
I kampens slutminutter blev der lagt hele seks minutter til, og Aab havde dermed gode muligheder for at lægge det sidste pres på Hobro, men de store chancer kom klubben fra "Nordens Paris" aldrig frem til, og noget skuffende måtte AaB-spillerne gå i omklædningsrummet med et enkelt point der ikke rykker det store i top-seks-regnskabet. Omvendt kunne Hobro være ganske godt tilfreds med ene point i storbyen, som følge af den hårdslået indsats Hobro havde lagt for dagen. Selv på en dag, hvor Hobro spillemæssigt ikke brillierede, fik den nedrykningstruet klub alligevel point med hjem.