Fodbold nyheder

Dybala:
Hvem vil ikke spille med de bedste?

Af Christian Bang Jensen

Juventus’ argentinske offensive spiller Paulo Dybala står i en ret speciel situation. En situation han satte ord på mandag forud for morgendagens Champions League-kamp mod Atletico Madrid.

Article image
Ritzau-Scanpix

I Juventus' omklædningsrum går en argentinsk spiller rundt og er meget glad for tiden. Han er nemlig i den specielle situation, at han foruden at være en fremragende fodboldspiller i god form på samme tid deler omklædningsrum med Cristiano Ronaldo på klubholdet og med Lionel Messi på landsholdet.

Paulo Dybala er den omtalte argentiner, og han har til tider kæmpet med at finde spillet på landsholdet, og starten med Cristiano Ronaldo som holdkammerat var også svær. Nu er der dog kommet gang i spillet for Dybala, og Juventus’ egen argentinske troldmand indrømmer da også overfor avisen ”El País,” at det kan være hårdt at spille med spillere af deres kaliber.

- Mine venner plejede at sige, at det var skidt, at jeg havde Messi på landsholdet, og at ”Juve” derefter gik ud og skrev med Cristiano. Men jeg fortalte dem, at de tog fejl. Hvem vil ikke gerne spille med de bedste? Jeg får lov til at lære af dem hver dag. Det er to fænomener, som vi taler om. To spillere, der er to trin over alle andre, fortalte Juventus’ argentineren til ”El País.

Paulo Dybala og Cristiano Ronaldo har efterhånden skabt et rigtig godt forhold i Torino og ”La Joya” forklarede overfor avisen, at han også har en god forståelse med Lionel Messi, når de mødes på landsholdet.

- Jeg har gode ’vibes’ med Cristiano. Vi taler meget og nogle gange længe. Om ”Juve,” landholdene, men også om ting udenfor fodbolden. Det er det samme med Messi. Mit forhold til ham er vokset meget. Vi er værelseskammerater og er en del af en gruppe, som laver jokes med mange af de andre, udtalte Paulo Dybala.

Juventus møder tirsdag spanske Atletico Madrid på Allianz Stadium. Juventus er allerede videre til forårets knockout-kampe, mens Atletico Madrid stadig kan risikere at miste deres andenplads i gruppen.

Mere om Paulo Dybala

Mere om Juventus

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik