Thomas Frank: Christian Nørgaard er en af ligaens bedste 6'er
Christian Nørgaard er en af de bedste seksere i Championship, mener hans træner, Thomas Frank.
Christian Nørgaard tog i sommerens transfervindue turen fra Fiorentina til Brentford. Her er den 25-årige midtbanespiller blevet genforenet med sin tidligere træner i Brøndby IF, Thomas Frank.
Efter en svag start på Championship-sæson, har Brentford de seneste par uger spillet sig op. EN af grundene til dette er netop Christian Nørgaard, hvis man skal tro Thomas Frank. Den danske træner synes det er helt fortjent, at Nørgaard senest blev udtaget til det danske landshold:
- Han har været på deres radar i et langt stykke tid. Særligt hans sidste år i Brøndby var rigtig godt. Af forskellige årsager spillede han ikke så meget i Fiorentina, men nu er han tilbage på sit niveau, siger han til Brentfords hjemmeside.
Danskeren mener, at Nørgaard først for alvor er kommet i omdrejninger de sidste par uger.
- Han har specielt været god de sidste fem/seks-kampe. Jeg synes, at han præsteret så godt, og at han er en de bedste seksere, siger Thomas Frank.