Neymar irriterer træner: Jeg er ikke hans far eller politiet
Thomas Tuchel er ikke tilfreds med Neymars tur til Madrid.
Neymars opførsel i Paris Saint-Germain har tidligere været til irritation for hans træner, Thomas Tuchel, og den brasilianske verdensstjerne har nu formået at irritere hans træner igen. Denne gang var det på grund af en tur til Spanien, hvor Neymar så tennisturneringen Davis Cup, som blev arrangeret af hans tidligere holdkammerat – Gerard Pique. Tuchel var ikke tilfreds med Neymars tur.
- Hvad kan jeg gøre? Jeg er ikke hans far, jeg er ikke politiet, jeg er hans træner. Det er klart, at jeg som hans træner, overhovedet ikke er tilfreds med den her rejse. Men det er ikke nu, man skal miste hovedet. Neymar har været meget professionel de sidste to uger, hvor han har arbejdet mere end de andre. Han deltog i træningen, og havde også individuelle sessioner, sagde Tuchel ifølge Sport.
Neymar har døjet med en skade på det seneste, og interviewet nævnte Tuchel, at han ikke endnu ved, om Neymar starter, eller bliver skiftet ind, imod Lille.