Fodbold nyheder

Piontek kritiserer det kedelige landshold

Af Torsten Brix

Nutidens landshold mangler noget karisme og er blevet for kedelig samt klubstyret…

Article image

- Selve resultaterne er der ikke så meget at sige til. O.k. Vi kan ikke forvente mere. Noget andet er holdets forhold til fansene og publikum. Jeg synes, der måske er lidt afstand. Kan det ikke være tættere? Jeg synes, at der mangler lidt mere begejstring fra spillernes side for at vinde tilskuere. De kan godt være lidt sjovere og komme med flere friske bemærkninger. Måske savnes der nogle helt store profiler og mere udadvendte spillere, som giver mere af sig selv.

Sådan siger den tidligere danske landstræner Sepp Piontek til Politiken om nutidens landshold sammenlignet med det landshold som den populære tysker var træner for, og den folkekære Piontek fortsætter:

- Jeg ved ikke, om de bliver styret for meget af deres klubber. Før i tiden, da jeg var landstræner, kunne spillerne sagtens sige deres mening til aviserne og tv. De kunne sige noget sjovt, og vi var tættere på hinanden dengang.

- Men det var da morsomt, når Elkjær havde sagt til pressen ’jeg laver to mål’, og han så ikke gjorde det og forklarede journalisterne, at det var den næste kamp, han havde talt om…

Mere om Danmark

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik