Cassano: Ronaldo kunne få to års karantæne
Vild historie fra Serie A…
Juventus-stjernen Cristiano Ronaldo valgte at forlade Allianz, inden kampen imod AC Milan var færdigspillet, men det var meget risikabelt gjort, slår den tidligere italienske angriber Antonio Cassano fast.
- Hvis han er smuttet, inden kampen er slut, er det meget dumt gjort. Man kan blive indkaldt til antidoping-kontrol, og misser man den, får man to års karantæne.
Cassano har blandt andet spillet for Milan, Inter, Roma og Real Madrid – og han har faktisk prøvet noget lignende.
- Jeg har tidligere måtte køre tilbage til stadionet, efter jeg var blevet indkaldt. Heldigvis kunne de få fat i mig, ellers kunne jeg have fået den toårige karantæne, sagde Cassano til tv-programmet Tiki-Tika.