Xavi: Intet problem for mig at træne Barça
Den tidligere Barcelona-profil synes ikke, at det ville være mærkeligt at træne sine tidligere holdkammerater i Barcelona, hvis det skulle blive tilfældet.
Xavier Hernández er en legende i FC Barcelona. Midtbanespilleren nåede 17 år på førsteholdet inden han drog til Qatar, hvor han nu er træner.
Her kan han se, at hans tidligere klub har fået sin værste sæsonstart i mange år, hvor man har tabt to ud af fem kampe. Derfor bliver Xavi på rygtebasis nævnt som en ny mulig træner for Barcelona, hvis Ernesto Valverde bliver fyret.
Og hovedpersonen selv ville ikke have noget problem med at være træner for Barcelona, selvom han bliver chef over tidligere holdkammerater:
- Det ville ikke være et problem (at være chef for tidligere holdkammerater, red.). Jeg ved, hvordan Leo, Luis, Busquets, Jordi, Pique og Sergi er. Jeg ved, hvordan de træner, deres lederevner, om de er kede af det eller vrede, siger Xavi ifølge goal.com.