Fodbold nyheder

Valverde:
Man kan tabe La Liga sådan nogle steder

Af Mads Sigh Lund Andersen

Ernesto Valverde understreger, hvor vigtige de tre point er ude mod Granada.

Article image

Barcelona har ikke vundet nogen af deres to første udekampe i La Liga – først tabte de 1-0 til Athletic Club, og herefter spillede de uafgjort, 2-2, imod Osasuna. I Champions League kunne de heller ikke vinde på udebane, da de spillede 0-0 mod Borussia Dortmund. Valverde håber, at det vil ændre sig, når de skal spille ude mod Granada i aften.

- Vi får ikke gode resultater på udebane, og det kan blive dyrt for os. Kampen i Pamplona [mod Osasuna], fik vi vendt, men vi var ikke i stand til at vinde den. Det skal vi have ændret. Den slags kampe kan afgøre mesterskabet, fordi det er steder, hvor du ikke må smide point.

- De [Granada] har haft en god start. Oprykkerne er altid farlige i starten af sæsonen, fordi de starter med momentum. Granada spiller med masser af energi, bygger op fra forsvaret, og er farlige i angrebet. Deres positive start er et resultat af deres hårde arbejde, men vi er nødt til at vinde, fordi det ikke er lykkedes i de to seneste forsøg, sagde Valverde på et pressemøde.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik