Fodbold nyheder

Medie: United vil jagte Sancho

Af Torsten Brix

Jadon Sancho vil være Manchester Uniteds mål til januar…

Ifølge dagens udgave af den engelske avis – The Sun – så skulle Manchester United være i gang med at sammensætte et tilbud til Dortmund på 800 millioner kroner for den blot 19-årige Jadon Sancho.

Romelu Lukaku er blevet solgt til Inter for 600 millioner kroner og Alexis Sanchez og Paul Pogba kan ende med at blive det samme, hvilket vil frigive en masse penge, som United-manager Ole Gunnar Solskjær vil bruge på en kreativ midtbanespiller, og Sancho skulle stå øverst på den ønskeseddel.

Om Dortmund så vil sælge deres guldfugl, er mere tvivlsomt, da han har startet sæsonen helt unikt. I de første tre kampe har Sancho lavet to mål og to assists. Han blev blandt andet manden/knægten bag Dortmunds 2-0-sejr over rivalerne fra Bayern München i den tyske Super Cup.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik