Liverpool vinder smal sejr mod Southampton
Liverpool slog Southampton på udebane med 2-1.
Både Pierre-Emile Højbjerg og Jannick Vestergaard var med fra start for Southampton, da de hjemme på St. Mary's Stadium tog mod Liverpool i anden runde af Premier League.
Southampton startede kampen bedst, og efter tyve minutters spil skulle Maya Yoshida få kampens første store chance, men japanerens hovedstød gik forbi mål, og stillingen forblev 0-0.
Southampton havde flere fine tilbud, men skarpheden manglede, og næste store chance skulle tilfalde Liverpool. Sadio Mane modtog bolden fra James Milner og Mané tog et par hurtige træk inden, at han bankede bolden i mål. Stillingen var dermed 1-0 til Liverpool ved pausen.
Liverpool fortsatte spilovertaget i anden halvleg, og i midten blev føringen fordoblet. Sadio Mané erobrede bolden udenfor Southampton-feltet, og spillede Roberto Firmino fri, hvorefter han let gik udenom Jannick Vestergaard, og brasilianeren kunne let gøre det til 2-0.
Det lignede længe en sikker 2-0-sejr til Liverpool, men dette skulle ændre sig kort før tid. Liverpool-målmand Adrian modtog bolden i feltet, og han lavede en kæmpe fejl ved at spille bolden ind på en fremadstormende Danny Ings, som gjorde det til 1-2.
Liverpool vandt kampen 2-1 og står nu med seks point efter to kampe.