Sæsonen 2018/19 – Indkast.dk’s svar…
Blandt andet gættede redaktionen på Indkast.dk seks mestre rigtigt – ud af seks!
Sidste år ved denne tid stillede redaktionen på Indkast.dk en del spørgsmål. Svarerne kom i løbet af sæsonen – se dem her:
- Leverer Niko Kovac i Bayern München?
Det korte svar er vel: Nej… selvom sæsonen sluttede rimeligt i forhold til starten.
- Vender Morten "Duncan" Rasmussen tilbage til Superligaen?
Ja, men som træner i FC Midtjylland. Efter et par skuffende udlandsophold sluttede karrieren lidt underligt for den målfarlige angriber.
- Får vi en afgørende Thomas Delaney at se i Dortmund?
Den danske midtbanespiller havde en stor sæson hos Dortmund, hvor han spillede en stor rolle.
- Hvor længe kan FCK holde på Viktor Fischer?
Lidt endnu… det var Robert Skov, der blev solgt.
- Kan Vejle finde sig til rette i Superligaen efter mange års fravær?
Nej. De spillede i weekenden imod Fremad Amager i 1. division.
- Ny Arsenal-æra… kan Unai Emery efterfølge Arsène Wenger?
Generelt en rimelig sæson for Emery, men den sluttede forfærdeligt af, og derfor har det været lidt svært for den spanske manager at efterfølge klublegenden, men der har heller ikke været mange penge at ”lege” med.
- Kan de oprustende Milano-hold true Juventus i Serie A?
Slet ikke… AC Milan sluttede på femtepladsen – hele 22 point efter Juventus. Inter sluttede en plads over med et point mere!
- Ryan Sessognon i Premier League – bliver han i Fulham?
Han skal vel ikke spille Championsship i den kommende sæson?
- Buffon i Paris. Var det nogle år for sent?
Ja… Buffon er Juventus, og derfor er han også tilbage. Men bliver han førstevalget i den kommende sæson? Han skal vel ikke slutte karrieren på bænken?
- Får Brøndby deres guld?
AV AV… man føler næsten med deres fans! Brøndby sluttede 30 point efter mestrene og rivalerne fra FCK.
- Løfter Gareth Bale sit niveau, når CR7 ikke længere er i Madrid?
Slet ikke! Gareth Bale blev til Gareth Sale.
- Pierre-Emerick Aubameyang scorede 10 mål i 13 Premier League-kampe i sidste sæson. Kan han gøre noget, der minder om dette?
Arsenal-angriberen sluttede som en delt topscorer i Premier League.
- Riyad Mahrez i Manchester City… på den offensive midtbane råder Pep Guardiola i forvejen over Bernando Silva, Kevin De Bruyne, David Silva, Leroy Sane og Raheem Sterling. Hvem bliver ”Sorte Per”?
Masser af skader gjorde, at kampen om spilletiden ikke blev så voldsom, men storindkøbet Riyad Mahrez sad meget på bænken.
- Everton har hentet den meget spændende Richarlison. Bliver han endnu bedre efter skiftet væk fra Watford?
Ja – det gjorde han, og han fik også debut på det brasilianske landshold. Han kan blive en af de helt store helte på et meget spændende Everton-hold i fremtiden.
- Frank Lampard som manager i Derby og Steven Gerrard i Glasgow Rangers. Har de managerpotentiale?
Ja – det havde de. Lampard er taget til Chelsea og Gerrard er blevet rygtet til større klubber.
- Real Madrid-fansene har ventet flere år på, at Vinicius Junior kom til Madrid – hvad kan han egentligt?
Det er vel stadigvæk et åbent spørgsmål…
- Mikkel Qvist og de lange indkast. Får Horsens' meterkaster annulleret et mål, fordi han kaster kuglen direkte i nettet?
Ikke så vidt vi kan huske, men Horsens er fortsat i Superligaen, efter de blandt andet har været meget farlige på lange indkast.
- Gamle Ronaldo hos ”Den gamle Dame”. Kun to spillere har scoret over 30 mål i de sidste 59 Serie A-sæsoner. Ronaldo har gjort det seks ud af de otte sæsoner i Real Madrid. Kan han gøre det igen?
28 mål lavede Ronaldo for Juventus i sidste sæsons 40 kampe. Ronaldo gjorde det næsten – igen!
- Der kommer et nyt ”White Hart Lane”. Er det derfor, at Tottenham er så stille på transfermarkedet?
Måske var det årsagen, men Tottenhams hjemmebane bliver meget spændende at følge i de kommende sæsoner. Det kan blive et fort, som, de måtte vente lidt på, skulle blive færdig i løbet af sæsonen.
- Bliver det sæsonen, hvor PSG slår igennem i Champions League?
NEJ… de røg ud på ”røv og albuer” allerede i starten af marts efter et meget overraskende hjemmebanenederlag til et presset Manchester United-hold.
- Hvem skal Real Madrid købe som afløser for Ronaldo? Bliver det Hazard, Mbappé eller Neymar? Eller skal den nuværende trup udfylde hullet?
Det blev Eden Hazard!
- Philippe Coutinho i Barcelona. Får brasilianeren Barca-fansene til at glemme Iniesta for en stund?
Nej – det gjorde fansene ikke, men det virker til, at de efter sidste sæson også gerne vil glemme Coutinho.
- Hvordan klarer den blot 22-årige Thomas Lemar sig i galehuset Atlético Madrid?
Ikke særlig godt. Blot tre mål og tre assists blev det til i La Liga, efter han havde været aktiv i 31 kampe. Kommer formentlig til at stå i skyggen af Joao Felix i den kommende sæson.
- Naby Keita har fået nr. 8 i Liverpool. Kommer han til at minde om Steven Gerrard?
Nej, det gjorde han slet ikke. Han startede kun 16 Premier League-kampe, og bliver hans spil ikke voldsomt forbedret, kan han blive et stort fejlkøb taget prisen i betragtning.
- Har Alisson virkelig kvaliteterne til at være verdens dyreste målmand. Han kostede Liverpool dobbelt så meget, som Manchester City i sidste sæson betalte for Ederson, som på daværende tidspunkt var verdens dyreste målmand. Er han pengene værd?
Modsat Keita havde Alisson en kanonsæson. Han blev kåret til Premier Leagues bedste målmand – blandt andet efter han havde lavet flere ”Clean Sheets” end Ederson. Så han har været alle pengene værd!
- Er der fire mestre blandt disse seks: Bayern München, FCK, PSG, Manchester City, Juventus og Barcelona?
Ja… der er faktisk seks! Samlet med 50 points forspring til nr. 2 i de forskellige ligaer.
Bayern München – med 2 points forspring.
FCK – med 9 points forspring.
PSG - med 16 points forspring.
Manchester City – med 1 points forspring.
Juventus - med 11 points forspring.
Barcelona - med 11 points forspring.