Officielt: Grabara til Huddersfield
Liverpool-målmanden udlejes til Championship-klubben.
Små tre uger skulle Huddersfield bruge på at finde afløseren for den danske landsholdsreserve Jonas Lössl. Helt som ventet blev det Liverpool-målmanden Kamil Grabara, som bliver udlejes i den kommende sæson.
Der var måske en del AGF-fans, som havde håbet, at man kunne leje polakken igen, men sådan skulle det ikke være. Grabara, som havde stor succes i Superligaen i den seneste sæson, skal derimod til The Championship.
Det oplyser Huddersfield på klubbens hjemmeside, hvor holdets cheftræner, Jan Siewert, siger følgende:
- Han (Grabara red.) er velanset hos både Liverpool, vores rekrutteringsafdeling og leder for målmænd, Paul Clements. Han har allerede førsteholdserfaring, og han er en selvtillidsfuld man. Jeg er sikker på, at fansene bliver tilfredse med at se Kamil i en Huddersfield Town-trøje, siger han.