LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Simon Henneberg

Sarris store planer med Ronaldo: Ny position og Serie A-rekord

Maurizio Sarri har snakket med Ronaldo om, hvilke planer han har for ham i den kommende sæson.
Cristiano Ronaldo er i disse dage på ferie i Grækenland. Det har dog ikke afholdt ham fra at holde et møde med sin nye træner Maurizio Sarri, skriver Calciomercato.com.

Den nu tidligere Chelsea-manager har store planer og mål for portugiseren: Han skal spille permanent som spidsangriber, hvilket skal lede til, at han slår Gonzalo Higuaíns Serie A-målrekord. Sidstnævnte lyder på 36 fuldtræffere i en sæson.

Idéen om at rykke Ronaldo ind som spydspis i stedet for kantangriber er ikke ny. Det skete også i den sidste tid i Real Madrid, og det er også forekommet på det portugisiske landshold. Herudover også i cirka en tredjedel af Ronaldos Serie A-kampe i den forgangne sæson. Det ”banebrydende” er, at det nu skal være mere permanent.

Maurizio Sarri har tidligere, da han var træner i SSC Napoli, haft held med en lignende opgave med belgiske Dries Mertens.

Spidsangriber eller ej, Ronaldo scorede i fjor 21 mål og lavede 11 assists i 31 Serie A-kampe. I Champions League blev det til seks mål og to assists i ni optrædener.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder