LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Tobias Tange

Mbappé-exit: Her kan franskmanden ende

Franskmanden hintede mod et PSG-exit søndag aften, men hvor kan han egentligt tage hen, hvis han skifter væk fra den franske hovedstad?
Det kom som noget af et chok, da Kylian Mbappé natten til mandag lukkede op for at skifte væk fra PSG. Især fordi udmeldelsen kom mens han stod på scenen for at modtage priserne som henholdsvis årets spiller og årets unge spiller i Ligue 1.

I kølvandet på de interessante kommentarer har mediet Squawka udvalgt nogle mulige destinationer, som franskmanden kunne være på vej til. De er delt ind i kategorierne: Drømmen, Den realistiske og wildcardet.

Drømmen:

FC Barcelona:

Mbappé har tidligere udtalt, at han gør meget for at komme til at se Lionel Messi spille. Derfor kunne det også være ideelt for den 20-årige angriber at komme til at danne fronttrio med Messi og Luis Suarez på et hold, der gerne vil forstærke sig for at vinde endnu et Champions League-trofæ.

Juventus:

I Juventus har de en anden af de største profiler, som sporten nogensinde har set. Cristiano Ronaldo. Men på trods af indkøbet af portugiseren manglede de stadig en smule for at kunne løfte Champions League-trofæet. Den smule kunne Mbappé måske give dem.

Den Realistiske:

Real Madrid:

På trods af en dårlig sæson, har Real Madrid stadig en speciel aura om sig. De har da også på rygtebasis været sat i forbindelse med den franske superstjerne. Han har da også, i forbindelse med Zidanes retur, udtalt sig meget positivt om Los Blancos, som han beundrer.

Manchester City:

Siden Manchester City blev opkøbt har de ikke manglet penge. De har faktisk stort set kunne købe hvem de ville. Så hvorfor skulle de ikke også have penge til at erhverve sig en af fodboldens største talenter? Det vil også give Mbappé en mulighed for at spille under Pep Guardiola, som regnes som den måske bedste træner lige nu.

Wildcardet:

Liverpool:

Jürgen Klopp har godt nok flere gange udtalt, at han ikke vil bruge store summer til sommer, men tyskeren ville helt sikkert ikke sige nej til at hente Mbappé. Liverpools fronttrio har de sidste par år været suveræne, næsten lige meget hvem de har været oppe imod. Det har dog til tider virket som om, at der har manglet noget bredde bag de tre superstjerner.

Bayern München:

De tyske giganter mister efter sæsonen to at klubbens helt store igennem den seneste årrække. Både Frank Ribery og Arjen Robben forlader klubben ved kontraktudløb, og Niko Kovac kommer derfor til at mangle en offensiv profil. Hvis de henter PSG-manden kan de se frem til at få en af europas farligste angreb i form af franskmanden og Robert Lewandowski.