Rykker Monaco ned?
Det franske storhold kan stadig risikere et af klubbens største nedture med en nedrykning til Ligue 2.
AS Monaco rykkede i 2013 op i Frankrigs bedste liga Ligue 1. Med en imponerende første sæson tilbage i landets bedste række sluttede Monaco på en andenplads foran bl.a. Lyon, Marseille og Lille. Lige siden denne sæson har holdet ikke set sig tilbage og været en fast bestanddel af top-3 i hver eneste sæson siden.
Holdet kunne endda i 2017 kalde sig for franske mestre, efter at have været det eneste hold, som kunne udfordre PSG, siden Montpellier i 2012.
Sidste sæsons andenplads resulterede dog i en stor del spillersalg og holdet gik en udfordrende sæson i møde. Ingen havde dog forestillet sig, at Monaco skulle ligge á point med nedrykningsstregen med blot to kampe resterende i sæsonen.
Indkøbene af Cesc Fabregas og VM-stjernen, Aleksandr Golovin, skulle have været vigtige brikker i endnu en succesrig sæson. Disse to spillere står dog til sammen blot noteret for tre mål og to assists i sæsonen. Dette er blot en af de mange kritikpunkter, som Monaco har haft i denne sæson.
Især holdets, normale stærke, hjemmebane har været kritiseret i denne sæson. Monaco har blot hentet tre sejre i 18 mulige på hjemmebane i denne sæson, hvilket også spiller en væsentlig rolle i klubbens nuværende krise.
Monaco møder lørdag eftermiddag Amiens i en altafgørende andensidste spillerunde i en duel om at undgå nedrykning.