Fodbold nyheder

- Sådan kommer United tilbage på toppen

Af Daniel Frimor

Han er en af de mest vokale skikkelser omkring Manchester United, og nu giver Gary Neville et bud på, hvordan klubben kommer tilbage på toppen af engelsk fodbold.

Manchester United vandt sit seneste mesterskab tilbage i 2013, hvor spillere som Ferdinand, Vidic, Carrick og Robin Van Persie huserede på Old Trafford under manager Sir Alex Ferguson.

Siden da har klubben været igennem en række forskellige managers med blandet succes, men 'De Røde Djævle' har generelt virket langt fra fordums styrke og storhed.

Nu giver den tidligere Manchester United-spiller og nuværende Sky Sports-ekspert, Gary Neville, sit bud på, hvordan klubben kommer tilbage på toppen af engelsk fodbold. Indkast.dk bringer her et uddrag af analysen:

Truppen skal renses ud - Helt ud

- Det er virkeligt et middelmådigt hold, når man tænker på, hvor de burde være. Jeg kan ikke lide dem som spillergruppe. Ole Gunnar Solskjær har en todelt arbejdsopgave, men lige nu skal han glemme at skulle skabe et Premier League-vindende mandskab for det er ikke aktuelt, glem det. Det første han skal gøre er at rense ud i onklædningsrummet. Rens ud i klubben. Fra top til bund for at være ærlig.

Find lederne - De rigtige ledere

- United burde starte med at sende dem, der styrer klubben lige nu, til London og så skabe en helt ny fodboldafdeling bestående af de bedste i verden. Ikke folk, der har spillet så og så mange kampe for klubben eller været i klubben længe. De bedste fodboldoperatører i verden. Bagefter så bygger man en rekrutteringsgruppe op omkring manageren. Således bliver managerens job også nemmere, og man begynder at få den rette gejst i omklædningsrummet. Derfra kan man så forsøge at koble sig regelmæssigt på Top 4 i ligaen, og efter et par år kan man så gå efter titlen. Det er et femårigt projekt (vurderer Neville, red.).

Ret op på måden hvorpå, der købes spillere

- De har haft managere i verdensklasse i de sidste seks-syv år, og de har set dem fejle. Så må man spørge sig selv om det kun er managerens skyld. Det er et kulturelt problem, der stikker dybt, og der bliver taget dårlige beslutninger. Hvem står for spillerindkøbene? Jeg kan fortælle dig, hvem der står for spillerindkøb i samtlige topklubber i verden, men jeg aner simpelthen ikke, hvem der står for det i Manchester United.

Spil for klubben

- Det bedste man kan håbe på til næste sæson er, at United stiller med elleve spillere, der gerne vil spille for klubben. Gerne vil løbe til det allersidste sekund på banen. Få en gruppe spillere, der er på linje, der gerne vil præstere deres bedste for klubben og som anerkender klubbens storhed. Der er i hvert fald fem-seks spillere i omkædningsrummet lige nu, hvor det ikke ligner, at de har lyst til at være i Manchester United.

Indse vigtigheden af denne genpopbygningsprocess

- Hvordan kan det være, at fire tidligere spillere, der aldrig har været forretningsmænd, managere, trænere, eller sportsdirektører, står på tærsklen til at skulle varetage dette utroligt komplicerede job på det tidspunkt, hvor den måske største klub i verden har det allersværest? Det er et kaos.

Gary Neville spillede 400 kampe for Manchester United fra 1992-2011.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik