Ulvene åd udebanesvage Arsenal
Pinlige situationer for ”The Gunners”, der intet kan på fremmed græs.
Inden onsdagens Premier League-kamp imod Arsenal havde Wolverhampton på hjemmebanen vundet over så stærke hold som Liverpool, Chelsea og to gange over Manchester United – samt spillet uafgjort imod Manchester City. Mange af disse kampe er vundet, efter modstanderen har haft bolden meget, mens ”Wolves” har været farlige på opstillinger og standardsituationer.
Dette blev også recepten imod Arsenal, der næsten blev ydmyget på Molineux. Ved pausen havde Arsenal haft bolden 72% af tiden og Wolverhampton havde haft tre afslutninger indenfor Bernd Lenos målramme… alligevel var stillingen 3-0 til Wolverhampton. De første mål kom, efter Arsenal-muren drejede hovederne, da frisparksspecialisten Ruben Neves scorede kampens første mål, mens Matthew Doherty headede målet til 2-0 ind, da Leno kom på mellemhånd efter et hjørnespark, hvor Arsenal slet ikke fik dækket op.
Kort inden pausen smed Arsenal bolden væk midt på banen, og kort tid efter scorede Diogo Jota til 3-0, efter han havde vist langt mere vilje, end Arsenal-defensiven gjorde. Se målet her:
I afslutningen fik Sokratis reduceret, men det sluttede med en 3-1-sejr til Wolverhampton. Med Arsenal-nederlaget har de i sæsonens første 16 PL-udekampe blot vundet de seks, men taget antallet af fejl i betragtning er det måske ikke så underligt, men derudover må man give en masse kredit til Wolverhampton. Man kan simpelthen ikke vinde så mange kampe på hjemmebanen imod Top 6-hold uden at have stor kvalitet.
Arsenal – Wolverhampton: 3-1 (3-0)
1-0: Ruben Neves (28)
2-0: Matthew Doherty (37)
3-0: Diogo Jota (45)
3-1: Sokratis (80)