LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Stefan Lindahl

Piatek-handel udskydes

Det er offentligt kendt, at Genoa-angriberen Krzysztof Piatek er på vej til AC Milan. Nu meddeles det dog, at skiftet udskydes.
Krzysztof Piatek bliver AC Milan-spiller i dette transfervindue, spørgsmålet er blot, hvornår skiftet går i gennem. I handlen skal der ifølge Sky Sport Italia indgå en Milan-spiller, og det skal først besluttes hvilken Milan-spiller, der skal indgå. Tidligere har mediet meddelt, at de to midtbanespillere Alen Halilovic og Andrea Bertolacci var det bedste bud på en løsning, men nu indgår Jose Mauri lige pludselig i ligningen.

Hvis en Milan-spiller indgår i handlen, skal milaneserne ”kun” slippe 260 mio. kroner for den mål-farlige polak. Angiveligt er Genoa dog mest interesseret i at lande Jose Mauri, som Milano-klubben stadig ikke har overbevist om at forlade klubben for at spille i Genoa.

I går mødtes de to klubber i Serie A. Milan vandt på Genoa-hjemmebanen Stadio Luigi Ferraris med 2-0 på mål af Fabio Borini og Suso, og er derfor tilbage på Serie A-fjerdepladsen, som er den sidste Champions League-givende plads i ligaen. Temaet om ballade mellem de to fan-grupperinger tidligere fyldte meget op til kampen, og betød, at det italienske fodboldforbund besluttede at rykke kampen til klokken 15.00, for at begrænse ballade-mulighederne.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder