Solskjær midlertidig United-manager
Den norske manager overtager rollen fra Jose Mourinho.
Som man tidligere har kunne læse her på Indkast, kom Manchester United i går til at melde ud, at Ole Gunnar Solskjær overtog for den afskediget manager Jose Mourinho. De var dog hurtige til at slette den nyhed igen fra deres hjemmeside.
Nu kan klubben så officielt melde ud, at de har lånt Moldes træner. Som minimum frem til sommer. Han får derfor muligheden for at stå i spidsen for den klub, som han spillede for fra 1996 til 2007. Den opgave er noget, som nordmanden ser frem til.
Manchester United er i mit hjerte, og det er fantastisk at komme tilbage i denne rolle. Jeg ser virkelig frem til at arbejde med den meget talentfulde trup, staben og alle i klubben, siger Ole Gunnar Solskjær til klubbens egen hjemmeside.
Solskjær er udlånt fra sin norske klub, og skal efter planen tilbage til Molde, når Manchester Uniteds sæson er færdig.