El Clásico - mindernes allé
Minder fra de adskillige fantastiske El Clásico-opgør, som vi er blevet skænket gennem årene.
Sæson efter sæson er El Clásico-opgørene mellem Real Madrid og FC Barcelona de mest imødesete ligaopgør i europæisk fodbold - måske sågar i verden - og netop disse kampe trækker et enormt seertal overalt på jorden. El Clásico har i umindelige tider været et anspænd og intenst rivalopgør.
Indkast.dk giver et lille udpluk af nogle af de seneste 20 års mest mindeværdige begivenheder i El Clásico-kampene – og der er i den grad nogle at tage af. Selvom de to hold i denne periode har mødt hinanden i to Champions League-semifinaler, er der således ikke blevet plads til nogen af dem – og udover de udvalgte højdepunkter, har der været massevis af vanvittige, spektakulære og neglebidende situationer i de indbyrdes kampe.
Figos tilbagevenden i hvidt (2000 og 2002)
I starten af 00'erne var FC Barcelona ikke i nærheden af hverken 90'ernes eller Ronaldinho/Messi-tidens styrke. Det skyldtes, som daværende præsident Joan Gaspart har indrømmet, primært tabet af Luis Figo til Real Madrid. Portugiseren var sammen med Rivaldo den offensive drivkraft på FC Barcelonas hold, men i 2000 skiftede han til Real Madrid, hvor han kom til at være en del af Galáctico-holdet med Zidane, Ronaldo og Beckham med flere. Det havde de svært ved at tilgive ham for på Camp Nou. Hadske bannere fyldte tribunerne på Camp Nou, da Figo vendte tilbage i hvidt, og en øresønderrivende pibekoncert væltede ned over banen, hver gang Figo havde bolden. Samtidig væltede objekterne – alt fra lightere til mobiltelefoner og sågar en tom whiskyflaske - ned fra tilskuerrækkerne. Selvom Carles Puyol i vanlig stil forsøgte at berolige gemytterne fortsatte det, og Real Madrid-spillerne valgte på et tidspunkt at fortrække sig til omklædningsrummet i frygt for deres sikkerhed.
Selv da Figo to år senere igen vendte tilbage til Camp Nou var hans gerning ikke tilgivet. Her blev det berygtede grisehoved kastet på banen efter manden, der nok aldrig skal regne med tilgivelse i Catalonien, og som om nogen står som symbolet på, hvor kontroversielt det er at skifte mellem de to klubber – særligt når man er elsket, som han var i Barcelona inden skiftet.
Jogo bonito, Ronaldinho (2005/06, Real Madrid – Barcelona: 0-3)
Ronaldinhos tid i FC Barcelona vil blive husket for mange ting, men det mest mindeværdige øjeblik fandt nok sted på Santiago Bernabéu i sæsonen 05/06, som i øvrigt endte med mesterskab og Champions League-titel til FC Barcelona. I en kamp hvor også unge Lionel Messi med nummer 30 på ryggen gjorde opmærksom på sig selv i flere situationer, var det den dengang ubestridt største Barça-stjerne der stjal overskrifterne. Ved stillingen 1-0 satte Ronaldinho først Sergio Ramos af med et cut, inden han efterlod Iván Helguera handlingslammet og slaskede bolden ind bag Casillas. Siden satte han Sergio Ramos af med ren fart og teknik, inden han med endnu en fabelagtig afslutning gjorde det til slutresultatet 3-0. Efter den scoring rejste store dele af Santiago Bernabéu sig op og klappede af brasilianeren – en ære der siden kun er tilfaldet VM-helten Andrés Iniesta i 4-0-sejren i 2015.
2-6 (08/09, Real Madrid – FC Barcelona: 2-6)
I Guardiolas første sæson sikrede FC Barcelona sig the treble på overbevisende manér, og dermed indledte de flere års massiv dominans på den spanske og europæiske scene. Et af de absolutte højdepunkter for Blaugrana fandt sted på Santiago Bernabéu, da Real Madrid blev udklasseret med de altødelæggende cifre 6-2. Real Madrid kom ellers foran i kampen, men takket været et hovedstødsmål af Carles Puyol og en opvisning i afslutningsfærdigheder fra Thierry Henry blev det en mindeværdig dag, da FC Barcelona reelt set afgjorde mesterskabskampen. For at gøre ondt værre for Real Madrid sluttede målfesten med en scoring af Gerard Piqué, som sidenhen har udviklet sig til et hadeobjekt for madridistas på grund af hans åbenmundede drillerier og hang til at give sit besyv med om politiske emner. Det var i øvrigt Piqués første ligascoring i Barça-trøjen.
Manita (10/11, Barcelona – Real Madrid: 5-0)
Guardiolas tredje sæson i spidsen for FC Barcelona blev også en jubelsæson med både spansk mesterskab og triumf i Champions League. Også denne sæson bød på en ydmygelse af Real Madrid – denne gang hjemme på Camp Nou. Henry og Eto'o var erstattet af David Villa og Pedro, som begge scorede i kampen, der endte med en 5-0-sejr, der vækkede mindelser om en af Johan Cruyffs største triumfer som spiller i FC Barcelona, da hans mandskab ligeledes sejrede 5-0 i El Clásico. I kampens døende minutter servede Ricardo Carvalho Lionel Messi midt over i ren og skær frustration og blev udvist, og efter kampen skabte Gerard Piqué begrebet ”Manita” (håndfuld), da han viste sin håndflade op mod tribunerne for at symbolisere de fem mål, Barça satte ind mod det sagesløse Real Madrid-forsvar.
Copa del Rey-missil nummer 1 (2011 Copa del Rey-finalesejr til Real Madrid)
Den eneste grund til, at sæsonen 10/11 ikke også endte med en treble for Guardiola og FC Barcelona, var Cristiano Ronaldo. I Copa del Rey-finalen stod ærkerivalerne nemlig direkte over for hinanden, og selvom FC Barcelona i den grad havde overhånden både i de indbyrdes opgør og i det hele taget i de år, endte det med en Real Madrid-sejr. Efter en lang og lige kamp, dukkede ingen ringere end Cristiano Ronaldo naturligvis op – kort inden pausen i den forlængede spilletid. Et perfekt indlæg fra Ángel Di Maria blev mødt med uimodståelig springkraft og hovedstødsstyrke, og missilet fra Ronaldos pande kunne end ikke Pinto stille noget op over for, og så gik Copa del Rey-pokalen til Madrid.
Øjeprikket (2011 3-2 til FC Barcelona, samlet 5-4-sejr)
Blot et par måneder senere stod den så på revanche for Copa del Rey-finalenederlaget, da FC Barcelona hjemme kunne sikre sig Super Cup-titlen efter en sejr på 3-2 – det første opgør i Madrid var endt 2-2. En sen scoring af Messi afgjorde løjerne, men kampen vil uden tvivl blive husket bedst for det, der foregik umiddelbart inden slutfløjtet. Her valgte Marcelo at kaste sig ind i en vanvidstackling, med hvilken han nedlage Cesc Fábregas ganske effektivt lige foran FC Barcelona-bænken. Det bragte begge bænkene op i det røde felt, og det hele endte med en velkendt El Clásico-klump med skub, slag og ophidsede konfrontationer. Midt i kaosset gik José Mourinho målrettet efter den nu afdøde Tito Vilanova, som måtte stå model til at blive prikket i øjet af en ukontrollerbar Mourinho. Og nå ja. Det hele endte med tre røde kort. Et til Marcelo for tacklingen, og et til Mesut Özil og David Villa for deres gerninger i de efterfølgende optøjer.
Copa del Rey-missil nummer 2 (2014, Copa del Rey-finalesejr til Real Madrid)
Selvom FC Barcelona med sine 29 titler er det suverænt mest vindende hold i Copa del Rey, har de ikke kunne få has på Real Madrid i de seneste direkte finalemøder. Heller ikke i 2014. Her mødtes de to hold på Estadio Mestalla i Valencia, og den aften bød på endnu en mindeværdig, afgørende pokalfinalescoring. Ved stillingen 1-1 satte Gareth Bale gang i en kontra, som han endte med ikke at skulle bruge holdkammerater for at afslutte. Et langt træk uden om Marc Bartra så ud til at løbe ud i sandet, da waliseren måtte løbe i en stor bue uden om Bartra – waliserens løb rundede næsten bandereklamerne – men med en nærmest umenneskelig acceleration og fart satte han afsted som et missil og efterlod den unge spanier haltende efter sig i løbeduellen. Bale drev bolden hele vejen ind i feltet, hvor han satte den afgørende 2-1-scoring ind. Uanset hvor svingende hans præstationer har været, vil han altid blive husket for denne scoring i Real Madrid.
Don Andrés (14/15, Real Madrid – FC Barcelona: 0-4)
”Andrés Iniesta er ikke blot et stykke arv i FC Barcelonas historie, han er et stykke verdensarv”.
Sådan lød det fra Luis Enrique efter FC Barcelonas 4-0-sejr på Santiago Bernabéu i 2015 – sæsonen, hvor Luis Enrique gjorde Pep Guardiola kunsten efter og vandt the treble i sin første sæson som Barça-træner. Andrés Iniesta gjorde det selv til 4-0 efter en perfekt ét-to-kombination med Lionel Messi og et drøn af et spark ind bag Keylor Navas. Det fik dele af Santiago Bernabéu til at rejse sig og klappe Iniesta ud, da han siden blev skiftet ud. Dels kunne det fortolkes som en gestus til en stor spiller, som har været en værdig rival for Real Madrid i mange år, men om det var sket, hvis ikke Iniesta havde sikret Spanien VM-titlen med sin scoring i forlænget spilletid fem år forinden, er mere tvivlsomt.
Real Madrids hævn (Supercup 2017, samlet Real Madrid-sejr på 5-1)
Selvom Real Madrid har gjort sit i Champions League, vil de seneste 10 år formentlig blive husket som FC Barcelonas i det indbyrdes forhold mellem de to klubber. Dels på grund af den genopfundne FC Barcelona-stil under Guardiola, og dels på grund af de mange mesterskaber og triumfer i netop også Champions League. I starten af 2017-sæsonen gjorde Real Madrid-holdet dog alt for at sikre sig, at denne æra ikke skulle fortsætte, og at Real Madrids triumfer i Champions League og senest i den spanske liga vil blive husket på lige fod med FC Barcelona. Efter de mange ydmygende nederlag i de senere år, var det nemlig Real Madrids tur til at gøre Barça-spillernes ører røde. I samtlige 180 minutter var Real Madrid absolut overlegne, og FC Barcelona skulle være taknemmelige for kun at tabe med 1-5 samlet.
Xavi løfter holdet (2022/23, FC Barcelona - Real Madrid: 2-1)
Efter en overtidsscoring af den målfattige Franck Kessie vandt Barcelona kampen og dermed var de 12 point foran Real Madrid og meget tæt på det første spanske mesterskab i fire år. Dette skete kort tid efter træner Xavi var kommet til klubben og havde lavet store ændringer.