Nainggolan: Vi går efter tre trofæer
Roma har gang i en flot sæson, hvor man stadig er med i kampen om hele tre trofæer.
Den belgiske landsholdsspiller Radja Nainggolan stortrives i det italienske hos Roma, hvor han personligt nyder stor succes på et formstærkt mandskab.
Roma er stadig med i tre turninger i denne sæson, og de kan alle tre vindes, det fortæller Nainggolan i et interview til UEFA's officielle hjemmeside:
- Vi er stadig med i tre turneringer, altså kan vi stadig vinde tre trofæer. Vi er et godt hold, der er klar over vores kvaliteter, hvis vi spiller vores fodbold, så kan vi slå alle hold, fortæller Nainggolan.
Belgieren fortæller derudover, at de mange gode resultater skal fortsætte, hvis det skal blive til succes på den lange bane:
- Jeg tror på gode resultater avler flere gode resultater. Vi er i god form og vil gerne fortsætte på denne måde, slutter Nainggolan.
Roma indtager i øjeblikket en andenplads i Serie A, hvor man har syv point op til Juventus på førstepladsen, mens man er klar til semifinalen i pokalturningen, hvor Lazio venter i to intense kampe. Derudover er man efter samlet sejr over Villarreal klar til 1/8-delsfinalen i Europa League, hvor man skal dyste mod franske Lyon.
28-årige Nainggolan, der kom til Roma fra Cagliari i sommeren 2014, har indtil nu optrådt 145 gange for hovedstadsklubben med 25 scoringer og 14 assists til følge.