Fellaini: vi har mistet balancen
Manchester United spilleren Marouane Fellaini indrømmer, at holdet har store mangler, efter sit første United-mål
Den belgiske midtbanespiler Marouane Fellaini skiftede til Manchester United fra Everton for lidt over et år siden. Ved skiftet betalte United i omegnen af 260 mio. kroner for Fellaini, som dog langt fra har indfriet forventningerne.
Fellaini har ikke været særlig populær blant Uniteds fans, de mener at han har kostet for meget i forhold til hvad han har præsteret. Således tog det ham 14. måneder at score sit første mål for United. Det skete i mandagens 2-2 kamp mod West Bromwich.
Nu har spilleren selv udtalt, at der er klare mangler på United-holdet. Den defensive del af spillet har kostet alt for mange mål, men det er noget holdet træner på at gøre bedre.
- Vi ved godt, at vi har et problem med balancen mellem forsvar og angreb. Vi gav alt for meget plads mod West Bromwich, men i næste uge har vi en stor kamp, og vi bliver nødt til at lære at holde fokus hele kampen, udtaler Fellaini til the Mirror.
- Manageren bad mig om at lægge pres på feltet og blive ved med at kæmpe. Det gjorde jeg og det lykkedes mig at score. Det føltes rart, jeg har ventet længe på at score mit første mål for United, og jeg håber på at score flere
En anden United-spiller der heller ikke har levet op til sit store prisskilt, er Luke Shaw. Shaw kostede cirka det samme som Fellaini gjorde.
- United har ikke set min bedste side endnu. Jeg ved at jeg ikke har levet op til mit fulde potentiale og måske kan man godt se det. Jeg vil ikke sige jeg har været forfærdelig, men jeg ved jeg kan gøre det meget bedre.
Uniteds spillere er altså klar over, at der forventes mere af dem. Men kan de levere varen? I de kommende runder skal United bevise, at de hører til i toppen af PL, når de først møder Chelsea og dernæst lokalrivalerne fra City.