Medie: Mathias "Zanka" Jørgensen på vej hjem til FCK
Gammel kærlighed ruster ikke.
De forsvarende danske mestre har store problemer i midterforsvaret, hvor de har været hårdt ramt af skader. Det betød, at den normale back Kevin Diks spillede det meste af efteråret som midterforsvar.
Nu melder den danske transferjournalist Farzam Abolhosseini, at FCK i øjeblikket undersøger muligheden for at hente deres tidligere spiller Mathias “Zanka” Jørgensen hjem til FCK.
Zanka har været i FCK over tre omgange, og nu kan det altså blive for fjerde gang, at den 33-årige dansker skal repræsentere løverne.