Kan blive nøglefigur i FC Barcelona: Jagter forlængelse
En af de største overraskelser i Barcelonas åbningskamp mod Mallorca var valget af Eric Garcia i startopstillingen.
Ifølge mediet SPORT har Hansi Flick nu gjort den tidligere Manchester City-spiller til en reel nøglefigur.
Garcia startede foran Jules Kounde, der ellers var en af sidste sæsons mest markante profiler. Det samme havde Flick gjort i Joan Gamper-kampen mod Como, selvom Kounde ikke aktuelt døjer med skader.
Spanieren bliver derfor ikke længere betragtet som en reserve, men som en direkte konkurrent til Kounde. Samtidig kan han udfylde roller i både midterforsvaret og på den defensive midtbane, hvor der dog er hård konkurrence.
Situationen er blevet styrket af Inigo Martinez’ exit og manglen på en ny højreback i truppen. Det betyder, at Garcia står til masser af spilletid i den kommende sæson.
Barcelona er derfor gået i forhandlinger om en kontraktforlængelse frem til 2029. Men da Garcia er blandt de lavest lønnede på holdet, bliver klubben nødt til at opjustere, hvis de vil sikre hans fremtid på Camp Nou.