Camavinga: Han er den bedste, jeg har spillet mod
Eduardo Camavinga er kun 21 år gammel, men han har spillet for Real Madrid i snart tre år, ligesom det indtil nu også er blevet til 15 landskampe for Frankrig.
Både på landsholdet og hos Real Madrid har han spillet sammen med nogle rigtig store stjerner, og han peger også på en landsmand, når han skal udpege den bedste.
- Den bedste spiller jeg har spillet sammen med? Kylian Mbappe spillede jeg ikke sammen med dagligt, så jeg vil sige Karim Benzema, siger Camavinga.
Den unge franskmand er samtidig heller ikke i tvivl om, hvem der er den bedste, han har spillet mod, og her er det en af de helt store, han peger på.
- Lionel Messi er den bedste spiller, jeg har spillet mod. Han løber ikke meget, men når han har bolden, kan man mærke forskellen, og han er på et meget højt niveau, slutter Camavinga.