Bayern har præsenteret ny træner: - Jeg ser frem til udfordringen
Det har længe stået klart, at Thomas Tuchel ville stoppe som træner for Bayern München efter denne sæson, og derfor skulle klubben have fundet hans afløser.
De har haft nogle stykker i kikkerten, der valgte at vende tommelfingeren nedad, så det har ikke været nemt for dem at få en ny træner ombord.
I dag kunne Bayern München dog endelig præsentere Vincent Kompany som deres nye træner, og belgieren er meget glad for at have fået jobbet i den tyske storklub.
- Jeg ser frem til udfordringen i Bayern München. Som træner skal du stå inde for den, du er som person. Jeg elsker at have bolden, være kreativ, og vi skal også være modige og aggressive på banen.
- Jeg glæder mig nu til de mere basale ting, at arbejde med spillerne og opbygge et hold. Når fundamentet er på plads, følger succesen, siger Kompany.