3-0 til Chelsea og en tur i detentionen: Gennemført elendig aften
Det blev en aften til glemmebogen for alle med tilknytning til FC Barcelona – og for to såkaldte fans udviklede den sig til noget endnu værre.
Efter slutfløjt endte to Barcelona-tilhængere nemlig i politiets varetægt, efter at de havde kastet genstande mod Chelsea-fans og dermed skabt uro blandt de øvrige tilskuere på stadion.
Politiet fik dog hurtigt situationen under kontrol og førte de to anholdte væk uden yderligere tumult.
De tilbragte natten i detentionen, hvor de blev afhørt om episoden og deres motiver.
Før de kan vende hjem til Barcelona, skal de nu for en dommer, som skal afgøre, hvilke konsekvenser deres opførsel får – muligvis i form af bøder eller andre sanktioner.
Tilsyneladende var nederlaget på 3-0 til Chelsea ikke bittert nok for de to Barca-fans.