Toptræner: Ingen overraskelse at mit job er i fare
Dortmund ligger nummer fire i Bundesligaen med 41 point efter 23 kampe. De har hele 20 point op til Bayer Leverkusen på førstepladsen, og kun et enkelt point mere end RB Leipzig på femtepladsen.
Det har derfor ikke været tilfredsstillende for Dortmund indtil videre i denne sæson, og på det seneste har der været sået tvivl om fremtiden for klubbens træner Edin Terzic i nogle tyske medier.
Nu fortæller Terzic selv, at han ikke er overrasket over, at hans fremtid er blevet et emne, men det er dog ikke noget, han selv fokuserer meget på.
- Jeg er ikke overrasket over at høre, at mit job er i fare, det er normalt, når man er i en topklub. Det har været sådan lige siden begyndelsen af sæsonen, hvis jeg skal være ærlig. Jeg vil fokusere på vores spil og ikke lade mig distrahere, siger Terzic.