Marcondes, Mattsson, Kvistgaarden og Schwartau i slem knibe: 13 kampe uden sejr
Emiliano Marcondes.
Pelle Mattsson.
Mathias Kvistgaarden.
Oscar Schwartau.
Det er ikke danske spillere, de mangler i Norwich City. Det er sejre.
Faktisk har man ikke vundet en eneste gang i de seneste 13 kampe. En total nedtur af en stime.
Sidste gang, man vandt, ligger helt tilbage til 30/8, hvor man tog 2-0 med hjem fra Blackburn.
Norwich ikke bare flirter med nedrykning til League 1. En tur ned med elevatoren bliver en realitet, hvis ikke tingene ændres til det bedre.
Den kanariefarvede klub ligger næstsidst af 24 hold i benhårde Championship.
Det rigtige skifte for Kvistgaarden?
Det overraskede i sommer, da Mathias Kvistgaarden valgte at skrive kontrakt med Norwich på næstbedste engelske niveau.
For havde Brøndby-angriberen ikke potentiale til at spille i en bedre klub og række?
Nu blev det Norwich. Spørgsmålet er, om Kvistgaarden går og ærgrer sig over sin beslutning. Bundkamp i Championship var næppe, hvad han havde ønsket sig.
Danskernes stats
Emiliano Marcondes, Pelle Mattsson, Mathias Kvistgaarden, Oscar Schwartau bærer naturligvis alle deres del af ansvaret for derouten.
De 4 danskere skal tage skeen i den anden hånd for at få Norwich opad i tabellen.
- Emiliano Marcondes får sporadisk spilletid. Han har endnu ikke scoret et mål i indeværende sæson. 10 kampe i Championship.
- Pelle Mattsson er gledet lidt ud af holdet på det seneste. Ellers tidligere fast mand. Også 10 kampe i ligaen og 0 mål.
- Mathias Kvistgaarden fik scoret 3 mål i november. Dermed lyder totalen på 4 mål i 11 kampe i Championship.
- Oscar Schwartau er den dansker med flest kampe i sæsonen hidtil. 15 kampe og 1 enkelt kasse.
Dansk/tunesiske Anis Slimane er også på kontrakt i Norwich. Han har dog slet ikke spillet i sæsonen. Senest har en skade sat ham ud på sidelinjen.
Sikke en nedtur: