LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Hvalsø Carlsen

Næppe Brøndby-comeback til Andreas Maxsø: Steve Cooper mangler noget

Der er blevet gættet på, at Andreas Maxsø kan gøre comeback i Brøndby - men mon Steve Cooper er helt med på den idé?

Hurtighed. Fart på både de første og efterfølgende meter. 

Det er noget, som Brøndby-træneren vægter meget højt. 

Og det er noget, som Andreas Maxsø mangler. Han er ikke en forsvarer med høj topfart. 

Engelske Luis Binks er ikke langsom - men han er heller ikke noget lyn. Frederik Alves derimod skyder en pæn fart. 

Et midterforsvar bestående af Maxsø/Binks vil med stor sandsynlighed blive for gumpetungt efter Steve Coopers smag. 

Det vil gøre, at man givetvis vil blive straffet for at stå med en høj baglinje. 

Derfor bliver der næppe tale om et Brøndby-comeback til den tidligere anfører og mester, Andreas Maxsø.

Hvem snupper så gratis Andreas Maxsø?

Amerikanske Colorado Rapids har ikke gjort brug af sin option på at forlænge kontrakten med Andreas Maxsø. 

Derfor er han fri på markedet. Klubber kan skrive kontrakt med ham uden at skulle betale en transfersum. 

Der er blevet gættet på klubber i både nær og fjern. En midterforsvarer med udtalt vindermentalitet og rutine er altid eftertragtet. 

Brøndby ser yderst tvivlsomt ud.

Mon ikke AGF er et meget godt bud?

Andreas Maxsø spiller sin sidste kamp for Colorado Rapids:

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder