Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Lucas Johansen

Tidligere PSG-forsvar om Neymar: ”Han er et rumvæsen”

Neymar skiftede sidste sommer fra PSG til Saudi Arabiske Al-Hilal FC. Nu fortæller en tidligere holdkammerat om tiden med Neymar.

I et interview på Rothen s’enflamme har Abdou Diallo udtalt sig om Neymars tid i PSG, skriver PSG Talk. 

Her kommer han blandt andet ind på det enorme pres, der blev lagt på Neymar, da han skiftede til PSG fra FC Barcelona. 

"Jeg tror, at forventningerne til ham, da han ankom, var enorme, de var for store, måske endda for store for en enkelt spiller,” fortæller Abdou Diallo til det franske program. 

I interviewet berører de også Neymars skader og hans fravær, men Abdou Diallo er ikke i tvivl om, at Neymars tid i PSG ikke var en fiasko. Han går endda så langt som til at beskrive Neymar som værende ikke fra denne planet. 

"Ikke desto mindre kan vi ikke tale om, at Neymars ophold i PSG var en fiasko, når det gælder statistikker, bidrag til spillet, personlighed, optræden og følelser. Vi kan ikke sige, at Neymars tid i PSG har været en fiasko. Jeg ved ikke, om vi har haft en mere spændende spiller end Neymar i Frankrig eller i hele vores historie. Han er et rumvæsen,” fortæller Diallo. 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER