LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

England: Premier League
FT
2 - 2
(0 - 0)
Brentford
Manchester C
Y. Wissa (82), C. Nørgaard (90)
P. Foden (66), P. Foden (78)
Mads Johnsen

Thomas Frank: Han skal ingen steder

Efter Brentfords flotte 2-2-resultat mod Manchester City kommenterede Thomas Frank på rygterne angående holdets profil Bryan Mbeumo.

Bryan Mbeumo har været brandvarm i den nuværende Premier League-sæson, hvor den 25-årige offensivspiller har bidraget med hele 13 mål og 3 assists for Thomas Franks tropper.

Når en spiller præsterer på så højt niveau, tiltrækker det naturligvis opmærksomhed fra større klubber end den nuværende i det vestlige London, hvor klubber som Arsenal, Tottenham og Manchester United har været sat i forbindelse med Brentford-stjernen

Den camerounske landsholdsspiller gjorde igen opmærksom på sig selv tirsdag, da han og Brentford leverede et flot 2-2-resultat mod de forsvarende engelske mestre fra Manchester City.

Efter kampen blev den danske Brentford-træner Thomas Frank spurgt ind til Mbeumos situation og om, hvorvidt det er muligt, at spilleren kan forlade klubben i januar.

Her var svaret til det engelske medie talkSPORT soleklart:

“Nej… så det er meget nemt at svare på det spørgsmål!”

Ud fra danskerens kontante svar, bliver Bryan Mbeumo altså efter alt at dømme hos Brentford resten af sæsonen, hvilket Thomas Frank og klubbens fans næppe er kede af.

Danskerklubben ligger lige nu nummer 10 i Premier League og er tættere på de europæiske placeringer end nedrykningsstregen, hvilket må være yderst tilfredsstillende for en klub af Brentfords størrelse.

 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder