Arsenal og Tottenham i duel om engelsk landsholds-bobler!
Et af Englands største derbyer er, når Tottenham og Arsenal mødes i North London Derby. Her er der garanteret spænding og højintens fodbold grundet de to klubbers indædte had til hinanden.
Det er dog ikke kun på fodboldbanen, at de to klubber strides. Det sker nemlig af og til, at de også står ansigt til ansigt på transfermarkedet.
Det er ifølge Football Insider i skrivende stund også tilfældet. Begge klubber er nemlig yderst interesserede i at hente Crystal Palaces engelske venstreback Tyrick Mitchell.
Mitchells kontrakt udløber til sommer, og Crystal Palace skulle være meget opsatte på at forlænge med englænderen. Skulle det ikke lykkes, ville det altså være muligt for Tottenham og Arsenal at hente Mitchell kvit og frit.
Mitchell har tidligere været inde over det engelske landshold i 2022. Grundet hans flotte præstationer i denne sæson, og Englands mangel på en åbenlys venstreback, er det altså ikke usandsynligt, at Mitchell kan få genoprettet landsholdskarriere.